Om mig
Gennem hele mit arbejdsliv har jeg beskæftiget mig med børn, unge og familier i forskellige livssituationer. Jeg har udviklet mig fra troen på at skabe retfærdig og balance gennem straf, til at se mennesket bag deres handlinger og have en stor forståelse og respekt for deres historie og bagage. Indsigten om, at vi forældre gør det bedste, vi kan med det vi har, gør at jeg brænder for at skabe positive forandringer og udvikling hos alle familier.
Mit fokus er at styrke forældrenes indsigt og mentaliseringsevne, så de møder deres børn med forståelse, nysgerrighed og respekt for både deres egne og deres børns grænser. Når børn føler sig set, anerkendt og forstået, trives de, og det danner grundlaget for en harmonisk familie.
I min rolle som engageret professionel er jeg dedikeret til at finde løsninger og skabe et miljø, hvor skam reduceres, og familier kan opbygge deres styrker. Jeg lægger samtidig stor vægt på vigtigheden af, at fagfolk deler deres viden for at give et nuanceret perspektiv på de udfordringer og støttebehov, som familier står overfor. Min erfaring har lært mig, at samarbejde er afgørende for at fremme positiv udvikling.
På den personlige plan er jeg en stolt forælder til to teenagedrenge.